|
Hvad er fælles for forfatterne Hans Scherfig, Rushy Rashid og Camilla Stockmann, præsten Johannes Møllehave, skuespillerne Mads og Lars Mikkelsen, håndboldspilleren Morten Stig Christensen og Kong Christian X?
Det er, at de alle har lagt grunden til deres succes gennem tre år på Metropolitanskolen.
Læs om dem og om mange andre spændende, kendte og endnu ikke kendte personer fra Metropolitanskolen i jubilæumsbogen "Hvilket forår", som udgives i anledning af skolens 800 års jubilæum. Og som en sidste markering af skolens fornemme historie, før den næste år lukker som selvstændig skole og fusionerer med Østre Borgerdyd Gymnasium i det nye Gefion Gymnasium.
I bogen møder man en række berømte danskere, der fortæller om deres tid på skolen. Bogen giver samtidig et aktuelt portræt af Metropolitanskolen og de kommende studenter fra foråret 2009, og kaster et blik tilbage på dem, der blev studenter for 50 år siden. Men bogen handler om meget mere end skolen. Den viser et billede af Danmark beskrevet gennem skolens op- og nedture frem til i dag på et begivenhedsrigt Nørrebro. Kort og godt: En bog, alle nye og gamle metropolitanere simpelthen må have, men som også har appel til mennesker, der bare interesserer sig for det moderne samfunds udfordringer. Bogen, der er rigt illustreret, kan bestilles på
Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den
Indbetal 199,- kr på skolens konto (reg: 0216 kto.: 4069039863) med tydelig angivelse af navn og adresse. Når indbetalingen er registreret, afsendes bogen. Alternativt kan den hentes på skolens kontor til en pris af 150 kr. For bestilling
Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den
|